groenbech_logo_trademark_green_v3.jpg
 

In House Design arbejder sammen med Grønbech

PR- og Kommunikationsbureauet Grønbech ligger i Dragør og tæller en halv snes dygtige og flittige medarbejdere under ledelse af Susanne Lindø Grønbech. Vi arbejder sammen med Grønbech, fordi bureauet på mange måder ligner In House Design – i størrelse, måde at arbejde på og ambitionsniveau på kundernes vegne.

Full service reklame og kommunikation

Sammen kan vi tilbyde full service bureau-leverancer. Fra udvikling af strategien, storytelling, PR over kreativ udformning, grafisk produktion og pull eller push support til marketing- og salgsorganisationen. ”Vi gør vores kunder synlige ved at fortælle deres gode historier,” siger Susanne Lindø Grønbech og forklarer, at Grønbechs mission er at gøre specialisterne, ejerlederne og SMV’erne synlige og succesfulde.

Strategi, storytelling og PR på alle relevante kanaler

Grønbech arbejder på tværs af alle relevante kanaler. Det kan eksempelvis være med omtale i medierne og gode historier på web, sociale medier, i nyhedsbreve, YouTube-film, markedsføringsmaterialer, events og kampagner. ”Vi sikrer, at ressourcerne til PR, kommunikation og markedsføring bruges på den måde, som gavner vores kunders forretning allermest. Det er vores mission at være en uundværlig sparringspartner,” siger Susanne Lindø Grønbech.

Flittige folk får historierne ud i lyset

Grønbechs kunder opnår en synlighed, styrke og position inden for deres forretningsområde, som medarbejderne finder attraktivt, og kolleger i samme branche misunder dem. Samtidig beskæftiger og udvikler Grønbech dygtige, flittige og ambitiøse medarbejdere.

Bureauet blev etableret i 2017 og har tre fundamentale værdier: Hver dag skal være en god dag; Vi vil gøre en forskel; Vi vil lære noget nyt.

Mere info på www.groenbech.com